Sikkerhed og kvalitet
Ethvert jagttrofæ er et dyrebart minde, ikke mindst når det hjembringes fra en kostbar jagtrejse.
Derfor bør du satse på sikkerhed og kvalitet, når du vælger konservator. Det kan være en risikabel affære at overlade sine trofæer til et tilfældigt udenlandsk firma, som du ikke kender, og hvor du ingen chance har for at sikre dig den håndværksmæssige kvalitet af det arbejde, der udføres. Ord og billeder er taknemmelige, og modtager du et ødelagt eller dårligt monteret trofæ et halvt år efter, at du har betalt for arbejdet, så er det for sent at fortryde.
Feltbehandling af trofæer
Korrekt feltbehandling af trofæer er meget vigtig for at sikre, at skind, gevirer, horn m.v. kan holde sig uden at gå i forrådnelse eller blive udsat for insektangreb, inden konservatorarbejdet kan påbegyndes.
Er du i tvivl om, hvordan du vil have dit trofæ monteret, så er det en god idé at få det skinnet til fuldmontering, så er du efterfølgende frit stillet til at vælge om trofæet skal fuldmonteres, hovedmonteres eller piedestal monteres.
Mini-kursus / Instruktions CD
Som en ekstra service tilbyder vi vores kunder et mini-kursus i, hvad den enkelte selv kan gøre for at sikre, at trofæerne kommer sikkert og velbeholdne hjem efter jagtrejsen. Vi vejleder blandt andet i forebyggelse af insektangreb på trofæskindene.
Vi tilbyder også en gratis instruktions-CD til vores kunder. CD'en giver en grundig instruks i trofæbehandling i felten.
Trofæbehandling i felten
Her får du gode råd og vejledning i flåning og behandling af vildtskind i felten. Print vejledningerne og de tilhørende instruktionstegninger ud og tag dem med på din jagtrejse. Så er du aldrig i tvivl om, hvordan arbejdet skal gribes an.