Er der tale om større dyr, som bjørne og større katte, bør disse flås på stedet, da skindet let bliver ødelagt af at blive slæbt hen ad jorden, se tegning.
Bjørne har et tykt fedtlag på skindet. Dette fedtlag skal væk fra skindet, og det nemmeste er at lade fedtet blive siddende på bjørnen, når den flås. Det kræver stor omhyggelighed at flå så tæt på skindet, men den ekstra tid, det tager, sparer man ved ikke at skulle skrabe fedtet af senere.
Det er vigtigt at flå poterne ud af skindet og få de yderste fodrodsknogler ud, da kløerne ellers vil falde af når skindet garves.
Ørene vendes ved at blive flået ud på bagsiden, se tegning.
Læbekanten skæres fri langs tænderne, sådan at læbekanten bliver på skindet, indersiden af læbekanten ridses. Næsen skæres fri så langt ude som muligt.
Når skindet er renset for kødrester, bredes hele skindet ud med kødsiden opad. Skindet må aldrig lægges i solen! Skindet saltes med fint eller groft salt, som skal være rent og tørt. Meget tykke skind ridses på kødsiden med en kniv, sådan at saltet kan trænge dybere ind i skindet. Gnub ekstra salt ind ved ørene, læberne, næsen og omkring øjnene. Brug rigelig salt på skindet. Efter 24 timer udskiftes saltet. Dette gentages efter yderligere 24 timer.
Når skindet næsten er tørt, skal det pudres med et insektdræbende pulver (myrepulver). Det er vigtigt at hele pelssiden af skindet pudres. Vær særlig omhyggelig med at pudre pelssiden af hovedet og ørene, ved poter m.v. i alle lommer og folder. Medbring eventuel selv myrepulveret.
Når skindet er helt tørt, typisk efter ca. 14 dage, er det klart til forsendelse. Husk at sætte mærkeseddel på dit trofæ (både gevir/horn og skind). Velegnede mærkesedler kan fås gratis hos os. Brug plastik strips til at sætte mærkesedlerne på, ståltråd laver rust pletter.
Kraniet koges og pilles rent, hvorefter dette også saltes for at undgå lugtgener under hjemtransporten. Husk at sætte mærkesedler både på skind og kranium. Egnede mærkesedler kan fås hos os.
Klik på tegningerne for at se dem i fuld størrelse og for at printe dem.